Årsregnskabets oversete søster

Der findes en hemmelig konto, alle virksomheder har.

Men som de færreste kender saldoen på.

Lige nu er det sæson for kvartalsregnskaber ude i virksomhederne. Der bliver talt om omsætning, resultat og likviditet. Men kun for økonomien. Der mangler at blive gjort status på en helt overset konto i virksomhedernes regnskaber:

OMDØMME-KONTOEN

Det er en slags opsparing af tillid. Alle har den, også selvom den ikke er kendt i finansafdelingen.

📈 Indsætninger på kontoen sker, når virksomheden bidrager til vigtige dagsordener i samfundet. Når toplederen kommunikerer ærligt og med holdninger. Når I gør, hvad I siger.

📉 Hævninger sker, når en krise rammer virksomheden. Selvforskyldt eller ej.

Virksomheder, som arbejder aktivt og strategisk med deres omdømme i gode tider, har masser af goodwill på kontoen.

Men rigtig mange virksomheder har en relativt tavs kommunikationsstrategi, når det handler om at sætte aftryk i samfundsdebatten. Fordi tavshed kan føles mere sikker.

De virksomheder har en foruroligende lav saldo på omdømme-kontoen. Når krisen så stikker kortet i hæveautomaten, går kontoen meget hurtigt i minus.

Konsekvensen er ofte et brutalt og langvarigt omdømmetab, der hurtigt kan udviske et godt regnskab. Og jeg har som kriserådgiver aldrig oplevet et regnskab, som kunne redde et omdømme.

Det gælder i øvrigt for toplederens omdømme såvel som virksomhedens. Hvad er saldoen på dit omdømme?

Forrige
Forrige

“Man behøver ikke stå og sige, at medarbejderne skal arbejde længere.“

Næste
Næste

Fyret, mens hele verden så på