Fyret, mens hele verden så på

BRAVO Lars Fruergaard.

Han blev fyret, mens hele verden så på. Det taler han nu ud om i et interview med Lederstof for første gang.

Og det mener jeg, han gør til perfektion.

Det er ærligt og bryder med tabu. Han fortæller os, hvordan det føltes, at "magten sivede ud mellem fingrene", og hvor benhårdt CEO-jobbet faktisk er.

Samtidig giver han jo ikke dette interview, fordi han bare sidder med en dyb lyst til at dele sin personlige fortælling med os allesammen.

Det er et stykke vellykket strategisk personlig positionering. I et nøje udvalgt medie på et nøje udvalgt tidspunkt. Som giver ham rum til at folde ud, at Novo i dag står på alt det, han er lykkedes med, og at han nu skal have de helt rette bestyrelsesposter.

De to ting kan sagtens gå hånd i hånd. At dele ud af sig selv og styrke sit professionelle omdømme. Faktisk er interviewet et perfekt eksempel på, at du kun for alvor kan lykkes med det sidste, hvis du også tør det første.

Det kan agere inspiration til de mange topledere, som – med al mulig god grund – er tilbageholdende med at bringe sig selv i spil i offentligheden. Ikke bare som kanal for corporate budskaber, men som menneske.

Læg i øvrigt mærke til, at selvom vi føler, vi kommer tæt på mennesket Lars, er det ikke en tag-selv-buffet af de svære følelser, der helt sikkert har været en del af den i øvrigt uskønne fyrings-proces. For der er en linje mellem personlig og privat, og den tegner du selv som topleder.

Læs læs læs: Der gik flere dage, før Lars Fruergaard kunne se videoen af Novo-medarbejdernes hyldest uden at fælde en tåre

I øvrigt også BRAVO til Lederstof.dk for endnu et interview, som viser os Danmarks topledere som de hele mennesker, de er.

Forrige
Forrige

Årsregnskabets oversete søster