Begejstring.
Niels B. Christiansen, CEO i Lego Group, kunne have valgt mange andre ord.
Men han vælger dette til at forklare Legos succes i sit interview med Finans i dag.
Narrativet – og timingen – er værd at lægge mærke til.
De seneste uger har debatten om ledelse og arbejdskultur været ophedet, antændt af Mike Doustars udtalelser om, at succes 💬 ”kræver mere arbejde og at man står tidligere op og går senere i seng.”
Læg så mærke til Niels B. Christiansens udtalelser:
💬 Man behøver ikke stå og sige, at medarbejderne skal arbejde længere.
💬 Det er mere et spørgsmål om […] den begejstring og kultur, vi skaber bagved.
💬 Det kendetegner Lego, at folk brænder for, at vi gør det godt, uden at de skal slås i hovedet.
💬 I Danmark er vi kendt for en ledelsesform, hvor man rent faktisk tænker på individet og tager hensyn.
Sådan.
Narrativet får styrke af at stå på skuldrene af massiv vækst i Lego. Dermed bidrager Niels B. Christiansen til at gøre op med en modsætning, som skabes af andre stemmer i debatten:
At det er et valg mellem global konkurrencekraft og den danske ledelsesform. Mellem ambition og trivsel. Det er spændende at observere, hvordan særligt de største virksomheder herhjemme kommunikerer. For de har indflydelsen til for alvor at svinge pendulerne.
Men der er et stort mulighedsrum for de fleste topledere at gribe for tiden. For at blande sig i debatten, også uden at den skal reduceres til et spørgsmål om arbejdstid.
Og det har stor effekt på omdømmet. Og på ansøgningerne.
“Man behøver ikke stå og sige, at medarbejderne skal arbejde længere.“
Forrige
Forrige
Nipper og Fruergaard viser, at topledere også bare er mennesker.
Næste
Næste